test

Industriens

Overenskomst

2023 - 2025

Almindelig del

Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de under

tegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller

flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller

skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen for

andring deri.

Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind

i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne

forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold

genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.

Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens

overholdelse - fredspligten - er en grundlæggende forudsætning for

overenskomstsystemets bevarelse.

KAPITEL I. SAMARBEJDET

§ 1

§ 1 Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1

For hver virksomhed - for større virksomheders vedkommende nor

malt inden for hver afdeling - vælger de der beskæftigede medarbej

dere af deres midte en tillidsrepræsentant.

Stk. 2

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og

blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virk

somheden eller den pågældende afdeling. Vikarer fra vikarbureauer

har ikke stemmeret.

Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Dette aftales lo

kalt.

Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbej

derne har stemt på den pågældende.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige med

arbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende over

enskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på

den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne for

bindelse en geografisk afgrænset enhed.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, sup

pleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksom

heden.

En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksom

heden efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fort

sætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning,

at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sam

men med sit valggrundlag.

Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder

voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde

ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

§ 1

Stk. 4

Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af til

lidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.

En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.

Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionærover

enskomst som Industriens Overenskomst.

Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under CO-indu

stri har udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge en tillids

repræsentant, kan medlemmerne af hvert forbund under CO-indu

stri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og ef

terfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne her

for er opfyldt.

Stk. 5

1. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbund

under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræsenteret

med mere end 4 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillids

repræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, hvis

der tilsammen er beskæftiget mere end 4 medlemmer af de på

gældende forbund.

2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan

faggrupper med færre end 5 medarbejdere vælge at indgå i en an

den faggruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed

mellem faggrupperne.

3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt

faggrupper med mere end 4 medlemmer, forudsætter dette for

bundenes godkendelse.

4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant

blandt faggrupper med mere end 4 medlemmer, kan sådanne

faggrupper vælge - dog uden stemmeret - at lade sig repræsen

tere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden faggruppe.

Stk. 6

Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt

til DIO I. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har

fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest da

gen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt.

§ 1

Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen

først på dette tidspunkt.

Stk. 7

Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillids

repræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt for

bund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål at for

enkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge even

tuelt generende faggrænser fjernet.

Stk. 8

Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foreta

get i strid med overenskomsten, har DIO I ret til at påtale valget over

for forbundet.

DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse

fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sa

gen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.

Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 49.

Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- og ar

bejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbun

dene.

Stk. 9

Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræ

sentanten være formand.

Stk. 10

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan

medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (tals

repræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalafta

ler med ledelsen.

Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under CO-indu

stri og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbej

dere, der udgør valggrundlaget.

Såfremt der ikke er valgt en talsrepræsentant, kan der ligeledes ind

gås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra

mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bli

ver omfattet af lokalaftalen.

§ 2

Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalafta

ler også indgås eller opsiges, således som det hidtil har været prakti

seret mellem virksomheden og medarbejderne.

§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant

Stk. 1

På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden

for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres

midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål,

f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan

være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen.

Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.

Stk. 2

Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål

vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner in

den for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte til

lidsrepræsentanter ønsker det.

Stk. 3

På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt

en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestil

lidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse

Stk. 1

CO-industri og forbund herunder giver tilsagn om, at medarbejdere,

der vælges til tillidsrepræsentant, snarest muligt efter valget gen

nemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af op til 6 ugers

varighed. DIO I giver tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte til

lidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i denne ud

dannelse.

Stk. 2

Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et af TekSam udbudt uddan

nelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsre

præsentanten har ret til at deltage i et sådant forløb hurtigst muligt

§ 4

og senest inden for de første 24 måneder, efter vedkommende er

valgt.

Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta

gelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågæl

dende har lidt.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanter valgt i de seneste fem år, fra 1. marts 2023 der

ikke allerede har deltaget i et forløb, har, uanset tidsfristen i stk. 2,

mulighed for at deltage i et forløb frem til udgangen af indeværende

overenskomstperiode

Stk. 4

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter

at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3

år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøf

telse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opda

tering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af

tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som

led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op

datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3

ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ

sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter § 29, stk. 1, 2. afsnit under den

faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbe

stemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfal

der virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra IKUF. Støtten omfatter

de elementer, som er beskrevet i Organisationsaftale - Industriens

Kompetenceudviklingsfond, pkt. 11 f.

§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver

Stk. 1

Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for

deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at

§ 4

fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægger hindringer i ve

jen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør

valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsen

tanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler

for samtlige medarbejdere.

Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og

klager fra medlemmer af forbund under CO-industri for ledelsen.

Stk. 3

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen

en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode

sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes

uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af

sagen.

Stk. 4

Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale

afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med le

delsen. Der henvises i øvrigt til overenskomstens § 49, stk. 1, b.

Stk. 5

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedi

gelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i

henhold til regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig ka

rakter ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansættelser

og afskedigelser.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes

med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere

om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og mulig

heden for medlemskab af organisationerne. Et møde kan for eksem

pel etableres i forbindelse med en introduktionsdag for nye medar

bejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal

nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

Stk. 6

Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit ar

bejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen.

Stk. 7

§ 4

På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan

tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomhe

den vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål ved

rørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisatio

nerne.

Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behand

les i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende

part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig be

handling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlin

gen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentanten/erne for det

omhandlede område skal orienteres om begæringen.

Stk. 8

Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsrepræsentanten/erne,

såfremt der er lokal enighed herom.

Stk. 9

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød

vendige adgang til it-faciliteter, herunder internet.

Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten.

Stk. 10

Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i

overenskomstens kapitel 1, nævnt i følgende bestemmelser:

§ 8

Lokalaftaler

§ 13

Overarbejde

§ 22, stk. 2

Kollektive lønforhandlinger

§ 24, stk. 2.

Akkord

§ 40, stk. 10

Lokalaftaler om ferie på forskud

§ 43, stk. 6

Uddannelsesplanlægning

§ 49, stk. 1.b.

Lokalforhandling

Bilag 2, pkt. 6.

Arbejdsfordeling

Bilag 5. pkt. 5.

Funktionærlignende ansættelser

§ 4

Bilag 10, pkt. 5.2

Arbejde på havvindmøller

Bilag 13, stk. 3.

Arbejdsstudier

Bilag 17

Vikarbureauer

Bilag 18, § 6.

Information og beskæftigelses

muligheder

Bilag 20, stk. 2 og 3.

Tele-, distance- og hjemmear

bejde

Lærlingebestemmelser med bilag:

§ 2, stk. 3.

Talsmand

Bilag 2

Regler for faglig anerkendelse

Organisationsaftaler:

IKUF, pkt. 5.d

Organisationsaftaler, side 98

IKUF, anm. til pkt. 10 (pr. 1. ja

nuar 2024)

Organisationsaftaler, side 109

IKUF, pkt. 11.c.3 (pkt. 9.c.3 pr. 1.

januar 2024)

Organisationsaftaler, side 103

(106)

Vikardirektivet § 7

Organisationsaftaler, side 138

Oplevelsesoverenskomsten § 4.2 Organisationsaftaler, side 144

Fleksjob

Organisationsaftaler, side 150

Sikkerheds- og sundhedsarbej

det

Organisationsaftaler side 169

Databeskyttelse

Organisationsaftaler, side 79

Uenigheder vedr. lokale lønfor

handlinger

Organisationsaftaler, side 80

Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisa

tionsaftaler 2023-2025.

Listen er ikke udtømmende.

§ 5 Møder med ledelsen m.v.

§ 5

Stk. 1

Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samar

bejder på den enkelte virksomhed for at modernisere virksomheden

og fremme produktionen.

Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til enhver tid gældende

samarbejdsaftale mellem hovedorganisationerne - uanset årsag -

ikke er oprettet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsrepræsentan

ten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for at

drøfte produktionstekniske og lignende forhold og herunder give op

lysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremti

dige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde

kan afholdes, når en af parterne anmoder herom med angivelse af de

spørgsmål, som ønskes behandlet.

Stk. 2

For møder i henhold til Samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder

og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger be

slag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden

og medarbejderne, betales der fuld løn samt overtidsbetaling for den

tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens Overenskomst vil

modtage et årligt vederlag, som udbetales med en fjerdedel pr. kvar

tal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentan

tens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.

Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.

Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efter

følgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet

bortfalder vederlaget.

Vederlaget udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer

modtager et årligt vederlag på kr. 9.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 perso

ner modtager et årligt vederlag på kr. 16.500.

§ 6

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller der

over modtager et årligt vederlag på kr. 33.000.

For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af

de repræsenterede.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsre

præsentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.

Note:Vederlaget til tillidsrepræsentanter efter Industriens Overens

komst § 5, stk. 3, finansieres af arbejdsgiverne i fællesskab gennem ind

betalinger til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, jf. § 36,

stk. 2.

Bidraget til finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter opkræves

af Industriens Pension Service på vegne af Industriens Udviklings- og

Samarbejdsfond, hvorefter Industriens Pension Service udbetaler ve

derlaget direkte til tillidsrepræsentanterne.

Stk. 4

Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræsentant/fællestil

lidsrepræsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på

efterfølgeren, medmindre ny aftale træffes.

Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 2.

§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.

Stk. 1

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende år

sager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvar

sel på 5 måneder.

Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammen

hængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6

måneders varsel.

Stk. 2

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselsplig

ten i henhold til stk. 1. Tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde

krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende i

§ 6

henhold til § 38, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet,

har krav på længere varsel.

Stk. 3

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter

stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, skal vedkommende rette

henvendelse til DIO I, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold

til reglerne for fagretlig behandling.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter

mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal

i øvrigt fremmes mest muligt.

Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden

ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed

om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til

tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet

fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 4

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i var

selsperioden, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig

behandling.

Stk. 5

Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse

af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes

mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt af

sluttes inden varselsperiodens udløb.

Stk. 6 Bortfald af hverv

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større

antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis

medarbejderantallet i en periode af 3 måneder har været mindre end

5, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsre

præsentantstillingen opretholdt.

Stk. 7

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter

at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget

på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over med

arbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden

for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.

§ 7

Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Anm.:

For funktionærlignende ansættelser efter bilag 5 er parterne enige om,

at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger Funktionærlo

vens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at

dette er til gunst for medarbejderen.

Stk. 8

For

1. arbejdsmiljørepræsentanter,

2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg, ansat i Danmark,

3. medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og suppleanter

gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter,

bortset fra stk. 7.

§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant

Stk. 1

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie,

deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen

udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræ

der har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme be

skyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende op

fylder betingelserne i § 1, stk. 3.

Stk. 2

Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor ved

kommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af

forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens

vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og om nødven

digt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelse om

navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles ledelsen.

KAPITEL II. LOKALAFTALER

§ 8

§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.

Stk. 1

Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale afta

ler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst.

Stk. 2

a. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, til

læg til løn, akkord og bonussystemer kan opsiges af begge parter

med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre af

tale om længere varsel er/bliver truffet.

b. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan

dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til udgangen af en

måned. For de i tilslutning til sådanne arbejdsstudieaftaler fast

satte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelses

varsel i henhold til pkt. a.

Stk. 3

I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende parts

pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enig

hed ikke opnås da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, even

tuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal

være den modstående organisation i hænde inden for de i stk. 2 an

givne opsigelsesfrister, jf. Regler for behandling af uoverensstem

melser af faglig karakter § 49 stk. 2, pkt. c.

Stk. 4

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller regle

ment, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen

er passeret.

Stk. 5

Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn og arbejds

forhold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornø

dent omfang.

§ 8

Stk. 6

Lokalaftaler om arbejdsforhold, indgået inden den 28. februar 1993,

på virksomheder, der indtil den 28. februar 1993 var omfattet af Fæl

lesoverenskomsten/Industrioverenskomsten mellem Dansk Industri

og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbun

det i Danmark samt Plastoverenskomsten mellem Plastindustrien i

Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbej

derforbundet i Danmark, er, medmindre andet aftales mellem par

terne, sideløbende med overenskomsten.

Parterne i lokalaftaler, der er sideløbende med overenskomsten, kan

dog begære lokalforhandling af lokalaftalens indhold. Såfremt enig

hed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig be

handling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet,

kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter

uændret.

Stk. 7

Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmel

serne i overenskomstens kapitler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftaler

skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant,

der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalafta

lerne skal sendes til organisationerne til orientering.

Det kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter oven

stående bestemmelse endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf.

§ 34, bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 25, samt feriegodtgørelse,

jf. Ferielovens § 19 og § 3, stk. 3, kan konverteres til et tillæg til løn

nen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der lig

ger ud over den i § 9, stk. 1 og § 15, stk. 4 nævnte gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 9, stk. 2

eller overarbejde efter § 13 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i

denne sammenhæng.

Konverteringen, ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige

beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom

heden.

Anm. til stk. 6.

Ved lokalaftaler om arbejdsforhold i stk. 6 forstås alle andre lokalafta

ler end lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussyste

mer samt kutymer og reglementer.

KAPITEL III. ARBEJDSTIDEN

§ 9

§ 9 Den normale arbejdstid

Stk. 1

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gen

nemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagar

bejde, på skifteholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.

Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til stk. 2. Reglerne i

§§ 12, 13, 14 og 15 anvendes ved fastlæggelse af arbejdstiden for hen

holdsvis flextid, overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.

Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.

Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en

søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på

en af ugens fem første hverdage.

Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hid

rører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage

henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at ar

bejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end 1/5 af

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, placeres disse på andre ar

bejdsdage.

I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skrift

lig lokalaftale tages stilling til, hvordan forholdsmæssig reduktion

der hidrører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige

fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller oversky

dende timer skal håndteres i en timebank.

Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejds

dag være under 6 timer, medmindre andet aftales lokalt.

Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids begyndelse i den en

kelte virksomhed til samme tidspunkt næste dag, eller fra kl. 06.00

til kl. 06.00, medmindre andet aftales.

Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid

samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I

§ 9

tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyrdes skal der

hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtlige de af den om

handlede arbejdstid berørte medarbejdere, og de ved afstemningen

tilkendegivne flertalsønsker er CO-industris medlemmer pligtige at

rette sig efter.

Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medar

bejdernes ønske, fastsætter arbejdsgiveren arbejdstiden under hen

syn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 14 dages var

sel.

Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til

"Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter" for

manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt begrundet i

virksomhedens tarv.

Anm.

(indsat ved overenskomstforhandlingerne 2000)

Parterne er enige om, at der ikke ved indsættelsen af teksten i de to før

ste afsnit i denne bestemmelse sker nogen ændring i hidtil gældende

regler eller retspraksis.

Stk. 2

a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samt

lige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med va

rierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejds

tid er 37 timer over en 12 måneders periode.

b. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige

arbejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand

for fagretlig behandling sluttende med et organisationsmøde.

c. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte med

arbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.

d. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter

aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig

opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en pe

riodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer af

tales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.

e. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gen

nemsnittet kan der for en periode etableres en lønudjævning.

§ 10

f. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbindelse med den varie

rende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens

§§ 13 og 14.

g. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 må

neders varsel til en periodes udløb i henhold til § 8.

Stk. 3

Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomheden

gældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud,

og arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse.

Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun af

brydes af en spise- og hvilepause.

Stk. 4

På de steder, hvor nærværende overenskomst ifølge sagens natur

ikke kan være bestemmende for den normale arbejdstid, fastsættes

arbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gæl

dende for de øvrige medarbejdere på den pågældende virksomhed.

Stk. 5

Hvor arbejdsgiveren på grund af arbejdsmangel eller lignende finder

det nødvendigt at forkorte arbejdstiden, skal dette ske i henhold til

de mellem organisationerne fastsatte retningslinjer herfor, jf. bilag 2.

Anm.

Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier - se Spe

ciel del, § 1 og § 2.

§ 10 Weekendarbejde

Stk. 1

Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan

denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde.

Stk. 2

Weekendarbejdere må ikke have anden lønnet beskæftigelse. Der

kan ikke oppebæres supplerende understøttelse. Overtrædelse med

fører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.

§ 10

Stk. 3

Weekendarbejde tilrettelægges i en forud aftalt arbejdsplan med et

eller flere hold. Af arbejdsplanen skal fremgå, hvilke dage der er ar

bejdsfri.

Den ugentlige arbejdstid er 24 timer, der normalt placeres på lør

dage og søndage med 12 timer hver dag.

Overarbejde på hverdage kan undtagelsesvis udføres under forud

sætning af lokal enighed herom.

Stk. 4

Weekendarbejde afbrydes ved afvikling af ferie, som ved fuld be

skæftigelse udgør 5 uger a 24 timer. Forholdsmæssig arbejdsfrihed

svarende til antallet af feriefridage, søgnehelligdage og overens

komstmæssige fridage i det pågældende ferieår kan aftales indlagt i

arbejdsplanen. Sker dette ikke, kan de placeres efter samme regler

som gælder for restferie.

Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 timers weekendar

bejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. En ar

bejdsfri weekenddag på 12 timer svarer derfor til 2½ feriefridag,

søgnehelligdag eller overenskomstmæssig fridag.

Ovennævnte fridage betales med den enkelte medarbejders gennem

snitlige timefortjeneste for det antal timer, der skulle have været ar

bejdet de pågældende dage.

Stk. 5

Weekendarbejde betales med timeløn svarende til, hvad der i øvrigt

er aftalt for det pågældende arbejdsområde i virksomheden. Der be

tales for 24 timer/uge med tillæg iht. overenskomstens § 13, stk. 7,

pkt. 2 b og c. Påbegyndes arbejdet før lørdag kl. 06.00, må betalin

gerne ikke forringes herved.

Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på

samtlige timer.

Stk. 6

Ved beregning af sygedagpenge benyttes Sygedagpengelovens bereg

ningsmodel, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den nor

male overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

ATP-bidrag beregnes som fuldt bidrag.

Stk. 7

§ 10

En weekendarbejder kan alene beskæftiges i hele uger, hvorfor week

endarbejde alene kan bringes til ophør på samme tidspunkt i ugen,

som weekendarbejdet blev påbegyndt.

Stk. 8

I tilfælde af medarbejdermangel, ordremangel, kapacitetstilpas

ningsproblemer m.v. kan de ansatte overgå til normalt skifteholdsar

bejde eller daghold.

Stk. 9

Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gæl

dende.

Stk. 10

Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne

er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på

virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

Med virkning fra 1. marts 2024 gælder følgende:

Stk. 11 Forebyggende tiltag ved natarbejde

Overenskomstparterne er enige om at tilrettelæggelsen af natarbejde

følger anbefalingerne fra Det Nationale Forskningscenter for Ar

bejdsmiljø (NFA), herunder de særlige anbefalinger for gravide. I In

dustriens Overenskomst bilag 10 - Organisationsaftale om imple

mentering af EU-Arbejdstidsdirektiv har overenskomstparterne af

talt efter hvilke principper, natarbejde bør planlægges for at følge an

befalingerne samt hvilke tiltag, der skal fortages hvis, anbefalingerne

ikke følges.

Bilaget indeholder endvidere regler om, at natarbejdere skal tilbydes

en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæf

tigelse som natarbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags

pkt. 2-4 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbreds

kontrol inden for regelmæssige tidsrum.

Bilaget indeholder desuden regler om, hvor ofte, hvornår og hvordan

helbredskontrollen skal gennemføres.

I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for hel

bredskontrollens gennemførelse i Industriens Organisationsaftaler

§ 11

har overenskomstparterne fastsat uddybende regler for, hvordan

helbredskontrollen skal foregå i praksis.

Anm.:

Ved afskedigelse henvises til opsigelsesreglerne i § 38.

§ 11 Deltidsbeskæftigelse

Stk. 1

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri,

kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.

Stk. 2

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt

gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde

ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34

timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges

bestemmelsen i § 9, stk. 1.

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst

8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den på

gældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er

der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Stk. 3

Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet

for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i

øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne

har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmo

det om at arbejde på deltid.

Stk. 4

Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt

gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke

må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompen

sation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Stk. 5

Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af

varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skifte

hold.

Stk. 6

§ 12

Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede med

arbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øv

rige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.

Stk. 7

Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med

deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.

Stk. 8

Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om

implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997

om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem

UNICE, CEEP og EFS.

Aftalen om EU-implementering er optrykt som bilag 15.

§ 12 Flextid

Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale

om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medar

bejder eller grupper af medarbejdere.

Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00,

men kan dog også etableres på skiftehold.

Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virk

somheder med 5-dages uge.

Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fag

retlig behandling.

Anm.

Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier - se Spe

ciel del, § 1 og § 2

§ 13

§ 13 Overarbejde

Stk. 1 Indledning

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør und

gås.

Der kan dog forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af

hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgå

ede ordrer, forpligtelser etc.

Overarbejde udføres efter nedenstående regler.

Stk. 2 Definition af overarbejde

Overarbejde er arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge

fastlagte daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder (jf. overens

komstens §§ 9, 10, 12, 14 og 15).

Stk. 3 Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale

parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugent

lig arbejdstid, jf. § 9, stk. 2, kan virksomheden varsle systematisk

overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer

pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den

enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids

ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overar

bejde udføres.

Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem

virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten - afspadseres som

hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse.

Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi

dereføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal

forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen

et varsel på mindst 6 x 24 timer.

§ 13

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla

ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej

deren er enige herom.

Anm.

Se Bilag 23 - Forståelse af protokollat om "Systematisk overarbejde".

Stk. 4 Tillidsrepræsentantens rolle

I relation til overarbejde har tillidsrepræsentanten en særlig rolle.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets om

fang. Se nærmere i stk. 5.

Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at overarbejde ikke af

spadseres. Se nærmere i stk. 8.

Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at afspadsering holdes i

timer og ikke som hele fridage. Se nærmere i stk. 8.

Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der i enighed med

denne etableres en ordning vedrørende tilbageholdelse af indtjent

løn til brug for afspadsering. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræ

sentant, kan en sådan ordning etableres i enighed mellem de lokale

parter. Se nærmere i stk. 8.

Stk. 5 Varsling af overarbejde

Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal ar

bejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, el

ler hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr.

gang:

1.3.2023

kr. 112,30

1.3.2024

kr. 115,65

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets om

fang.

Orienteringen skal så vidt muligt ske forud for overarbejdets påbe

gyndelse. Såfremt dette ikke er muligt, skal orienteringen ske hur

tigst muligt efter overarbejdets påbegyndelse.

§ 13

Overenskomstparterne anbefaler, at virksomheden og tillidsrepræ

sentanten i en lokalaftale udarbejder retningslinjer for, hvordan og

hvornår orienteringen skal finde sted.

Orienteringspligten gælder også ved indhentelse af forsømt tid, der

hidrører fra overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Stk. 6 Opgørelse af overarbejdstiden

Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile

medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale arbejdstid

fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet

sted af en medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er an

meldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.

Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der

først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.

Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimer

i henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som

forsømt tid.

Fri med tilladelse er ikke forsømt tid.

Stk. 7 Betaling for overarbejde

1. Tillæg for overarbejde betales afhængigt af, hvornår overarbejdet

finder sted:

a. Hverdage med fastlagt daglig arbejdstid:

På hverdage, hvor der er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde

efter normal arbejdstid med klokketimesatser. Klokketimer reg

nes ud fra det tidspunkt, hvor den normale daglige arbejdstid

slutter, uanset hvornår overarbejdet påbegyndes.

Eksempel:

Den daglige arbejdstid slutter kl. 15.00. Der skal udføres overar

bejde fra kl. 16.00 til 19.00. Der skal betales en time med tillæg

for 2. klokketime og to timer med tillæg for 3. og 4. klokketime.

På hverdage, hvor der er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde

før normal arbejdstid med satser, der regnes ud fra tidspunkter,

der er fastsat i stk. 7.

b. En i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:

§ 13

På hverdage, hvor der ikke i forvejen er fastlagt arbejdstid, beta

les overarbejde ud fra tidspunkter, der er fastsat i stk. 7.

En i forvejen tilsikret hverdagsfridag er som udgangspunkt en

hverdag, hvor der ikke er planlagt arbejde, herunder en vagtliste

fridag, afspadseringsdag, lørdag (hvis man arbejder mandag-fre

dag), overenskomstmæssige fridage, jf. § 18, stk. 1, og feriefri

dage, jf. § 18, stk. 2. En feriedag er ikke en i forvejen tilsikret

hverdagsfridag.

Overarbejde på grundlovsdag betales som en i forvejen tilsikret

hverdagsfridag indtil kl. 12.00 og efter kl. 12.00 som en søn- og

helligdag.

c. Søn- og helligdage:

På søn- og helligdage betales arbejde som fastsat i stk. 7.

Følgende dage er søn- og helligdage:

Alle almindelige søndage samt 1. juledag, 2. juledag, nytårsdag,

skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, store bededag,

Kr. Himmelfartsdag, 1. pinsedag og 2. pinsedag (visse af disse

helligdage kan være søndage).

d. Ikke fuldtidsbeskæftigede:

Ikke fuldtidsbeskæftigede medarbejdere modtager tillæg for

overarbejde for timer ud over den aftalte ugentlige arbejdstid, så

fremt timerne ligger uden for virksomhedens/afdelingens nor

male arbejdstid.

2. Betalingssatser

a. Overarbejde på hverdage:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid:

1.3.2023

kr. 44,05

1.3.2024

kr. 45,35

§ 13

Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid:

1.3.2023 kr. 70,30

1.3.2024 kr. 72,40

Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids be

gyndelse:

1.3.2023 kr. 131,50

1.3.2024 kr. 135,45

Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes

ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved for

skudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl.

06:00 til kl. 18:00:

1.3.2023 kr. 44,05

1.3.2024 kr. 45,35

Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger

inden for tidsrummet fra kl. 18:00 til kl. 06:00:

1.3.2023 kr. 131,50

1.3.2024 kr. 135,45

b. Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:

Timer mellem kl. 6 og kl. 18:

1.3.2023 kr. 70,30

1.3.2024 kr. 72,40

Timer mellem kl. 18 og kl. 6:

1.3.2023 kr. 131,50

1.3.2024 kr. 135,45

c. Arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:

§ 13

Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12:

1.3.2023

kr. 87,60

1.3.2024

kr. 90,25

Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse:

1.3.2023

kr. 131,50

1.3.2024

kr. 135,45

Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse:

1.3.2023

kr. 131,50

1.3.2024

kr. 135,45

d. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne der

ved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor:

1.3.2023

kr. 31,15

1.3.2024

kr. 32,10

Stk. 8 Afspadsering

Gældende for afspadsering, der ikke hidrører fra systematisk overar

bejde, jf. stk. 3.

Ved afspadsering holder medarbejderen fri i et tidsrum, som ellers

ville være dennes arbejdstid. Afspadseringen sker i samme omfang,

som der er afspadseringspligtigt overarbejde.

Afspadsering sker som udgangspunkt med hele fridage, medmindre

andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentan

ten. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri

dag, videreføres.

1. Tidspunkt

Afspadsering skal ske inden for en 4 måneders periode efter overar

bejdets udførelse.

§ 13

En medarbejder, der fratræder med varsel i henhold til overenskom

stens § 38, stk. 1, skal afslutte eventuel afspadsering inden opsigel

sesvarslets udløb.

2. Varsel

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal

forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen

et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Fastlagt afspadsering kan afvarsles med mindst 6 x 24 timer.

3. Betaling

Udgangspunktet er, at der afspadseres uden løn, men såfremt de lo

kale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedrørende

tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering.

4. Afspadseringsfrit overarbejde

I følgende tilfælde er der ikke pligt til at afspadsere overarbejde:

a. Hvis det er aftalt med tillidsrepræsentanten, at overarbejde ikke

afspadseres.

b. Hvis overarbejdet hidrører fra

• sygeafløsning,

• andre medarbejderes udeblivelse,

• lastning og losning af skibe,

• ovnsammenbrud, maskinhavari, forsyningsafbrydelser o.l.

c. Hvis overarbejdet er mindre end 8 timer i 4 på hinanden føl

gende uger ved fuldtidsbeskæftigelse.

Se anm. 3 om opgørelse.

d. Hvis overarbejdet er indtil 12 timer i 4 på hinanden følgende uger

og vedrører reparationsopgaver, der fordrer særlig indsats af eg

nede medarbejdere med særlig uddannelse i begrænset tid,

§ 13

reparation af større anlæg eller reparation af engangsopgaver i

ordreproducerende virksomheder.

e. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan

de lokale parter søge dispensation efter følgende regler:

Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde ud over 8

timer i 4 på hinanden følgende uger fritages for afspadsering. I

sådanne tilfælde skal parterne omgående indsende ligelydende

ansøgning til deres respektive organisationer om dispensation for

afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må

være hindrende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse.

Dispensationsansøgningen, der underskrives af de lokale parter,

skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdes

påbegyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem orga

nisationerne kan træffes afgørelse om dispensationen. I tiden

indtil organisationernes afgørelse måtte foreligge, gives de lokale

parter bemyndigelse til, hvis forholdene taler derfor, at give frita

gelse for afspadsering af eventuelt i mellemtiden udført overar

bejde.

f. Hvis overarbejdet hidrører fra indhentelse af forsømt tid efter

overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

5. Ikke fuldtidsbeskæftigede

Medarbejdere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, bliver kun omfattet

af afspadseringsreglerne, såfremt medarbejderen i en enkelt kalen

deruge er beskæftiget ud over det til enhver tid normerede antal ar

bejdstimer for fuldtidsbeskæftigede.

Anm. 1

Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening - se speciel del, §3.

Anm. 2

Konsumfiskeindustriens virksomheder - se speciel del, § 1.

Anm. 3

Opgørelse af overarbejdstimer påbegyndes fra begyndelsen af den ka

lenderuge, hvori der forekommer overarbejde. Efter opgørelsestids

punktet for afspadsering begyndes forfra ved påbegyndelsen af den

førstkommende efterfølgende kalenderuge, hvori der forekommer over

arbejde.

§ 14

Uge nr.

Opgørelsestidspunkt

Overarbejde 5

1 time til afspadsering

Uge nr.

Opgørelsestidspunkt

Overarbejde 0

4 timer til afspadsering

Stk. 9 Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medar

bejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den

dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt

flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for

sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.

Bestemmelsen er gældende for afspadsering efter såvel stk. 3 som

stk. 8.

Stk. 10 Forsømt tid ved overenskomststridig

arbejdsnedlæggelse

En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt

tid fra dennes start.

Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejds

nedlæggelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de for

sømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale

arbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejdsgi

veren efter reglen i stk. 5 til udførelse inden for 14 dage efter, at ar

bejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæg

gelse.

§ 14 Forskudt arbejdstid

Stk. 1 Anvendelse af forskudt arbejdstid

Arbejde på forskudt tid er en af flere måder, som man kan tilrette

lægge udvidet driftstid på, med udgangspunkt i § 9.

Ved arbejde på forskudt tid kan der placeres arbejdstid i hele døgnet.

Stk. 2 Forudsætninger for forskudt arbejdstid

§ 14

Ved forskudt arbejdstid er den i den enkelte uge fastlagte normale

arbejdstid, jf. § 9, placeret helt eller delvist inden for tidsrummet kl.

18.00 - kl. 06.00.

Hvis arbejdstiden udelukkende forskydes inden for tidsrummet kl.

06.00 - kl. 18.00, henvises til § 9, stk. 1 vedrørende varsling af nor

mal arbejdstid.

Der kan ikke ensidigt etableres forskudt arbejdstid efter § 14 for et

bestemt arbejde, der hidtil er udført efter reglerne om skiftehold i

§ 15.

Stk. 3 Placering af forskudt arbejdstid

Medarbejderne har faste daglige arbejdstider og kan arbejde i hold

eller enkeltvis med forskudte arbejdstider.

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders

overenskomstmæssige arbejdstid.

Stk. 4 Normal arbejdstid ved forskudt tid

Den normale arbejdstid ved arbejde på forskudt tid er, uafhængigt af

hvornår på døgnet der arbejdes, 37 timer om ugen.

Stk. 5 Etablering af og overgang til forskudt arbejdstid

Der kan etableres forskudt arbejdstid for hele virksomheden, enkelte

afdelinger eller enkelte produktionsområder. Et hold kan bestå af en

eller flere medarbejdere.

Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal medarbejdere

gives mindst 5 x 24 timers varsel (alle kalenderdage indgår).

Samme varsel skal gives til medarbejdere, der overføres til forskudt

arbejdstid.

Varslet skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til ar

bejde på forskudt arbejdstid.

Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb med sæd

vanlige overarbejdstillæg, efter reglerne i overenskomstens § 13,

stk. 7, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagar

bejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte

medarbejders eller afdelings normale dagarbejdstid. Der er alene

§ 14

tale om en betalingsregel for forskudt arbejdstid efter stk. 4, idet æn

dringen ikke giver merarbejdstid.

Stk. 6 Tillægsbetaling for forskudt arbejdstid

Arbejde på forskudt tid

betales med følgende:

1.3.2023

1.3.2024

Tillæg 1 pr. time

kr. 29,40

kr. 30,45

Tillæg 2 pr. time

kr. 47,95

kr. 49,65

Tillæg 3 pr. time

kr. 56,60

kr. 58,55

Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 22.00: Tillæg 1.

Hverdage fra kl. 22.00 til kl. 06.00: Tillæg 2.

Påbegyndes den forskudte arbejdstid kl. 24.00 eller derefter, betales

indtil kl. 06.00: Tillæg 3.

Overarbejde

Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes tillæg for forskudt

arbejdstid (Tillæg 1, 2 eller 3, jf. ovenfor), betales foruden overtidstil

læg, jf. § 13, stk. 7, det til tidspunktet svarende tillæg for forskudt ar

bejdstid, såfremt overarbejdet kræves udført i tilslutning til den for

skudte arbejdstid.

Anm.

Støberier - se speciel del § 4

Stk. 7 Ændring af fastlagt arbejdstid ved forskudt

arbejdstid

En medarbejder har ret til at arbejde mindst en sammenhængende

uge efter reglerne om forskudt arbejdstid. Hvis virksomheden afbry

der arbejdet på forskudt tid inden udløbet af den sammenhængende

uge, betales udført arbejde med tillæg svarende til sædvanlige over

arbejdstillæg, jf. § 13, stk. 7, for den tid, der ligger udenfor virksom

hedens normale dagarbejdstid.

Ændringer i arbejdstiden til anden forskudt arbejdstid skal ske med

5 x 24 timers varsel. Overflytning til normal dagarbejdstid, jf. § 9,

kan ske uden varsel.

Stk. 8 Helbredskontrol ved natarbejde

§ 14

I Industriens Overenskomst bilag 10 - Organisationsaftale om im

plementering af EU-Arbejdstidsdirektiv har overenskomstparterne

aftalt regler om, at natarbejdere skal tilbydes en virksomhedsbetalt

helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse som natarbej

der, og at medarbejdere, der efter samme bilags pkt. 2-4 bliver klas

sificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for

regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Bilaget indeholder desuden reg

ler om, hvornår og hvordan helbredskontrollen skal gennemføres.

I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for hel

bredskontrollens gennemførelse i Industriens Organisationsaftaler

har overenskomstparterne fastsat uddybende regler for, hvordan

helbredskontrollen skal foregå i praksis.

Pr. 1. marts 2024 erstattes ovenstående stk. 8 af nedenstå

ende stk. 8:

Stk. 8. Forebyggende tiltag ved natarbejde

Overenskomstparterne er enige om at tilrettelæggelsen af natarbejde

følger anbefalingerne fra Det Nationale Forskningscenter for Ar

bejdsmiljø (NFA), herunder de særlige anbefalinger for gravide. I In

dustriens Overenskomst bilag 10 - Organisationsaftale om imple

mentering af EU-Arbejdstidsdirektiv har overenskomstparterne af

talt efter hvilke principper, natarbejde bør planlægges for at følge an

befalingerne samt hvilke tiltag, der skal fortages hvis, anbefalingerne

ikke følges.

Bilaget indeholder endvidere regler om, at natarbejdere skal tilbydes

en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæf

tigelse som natarbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags

pkt. 2-4 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbreds

kontrol inden for regelmæssige tidsrum.

Bilaget indeholder desuden regler om, hvor ofte, hvornår og hvordan

helbredskontrollen skal gennemføres.

I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for hel

bredskontrollens gennemførelse i Industriens Organisationsaftaler

har overenskomstparterne fastsat uddybende regler for, hvordan

helbredskontrollen skal foregå i praksis.

§ 15

§ 15 Skifteholdsarbejde

Stk. 1 Anvendelse af skifteholdsarbejde

1.1

Skifteholdsarbejde er en af flere måder, som man kan tilrettelægge

udvidet driftstid på.

1.2

Ved skifteholdsarbejde kan arbejdstiden placeres inden for hele døg

net, på alle ugens dage, hele året.

1.3

Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder

efter en arbejdstidsplan.

Stk. 2 Forudsætninger for skifteholdsarbejde

2.1

Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige

arbejdstider efter en forud aftalt arbejdstidsplan, jf. stk. 3.6.

2.2

Arbejdstidsplaner kan udarbejdes på følgende grundlag:

1. Arbejdstidsplaner udarbejdes på baggrund af principper, der er

lokal enighed om.

2. Arbejdstidsplaner udarbejdes ved lokal enighed.

3. Hvor der ikke kan opnås enighed om en arbejdstidsplan, kan

virksomheden fastlægge en arbejdstidsplan, efter bestemmel

serne i protokollat af 20. februar 1995 "Holddrift".

2.3

En medarbejder, hvis arbejdstid er fastlagt i en arbejdstidsplan med

faste uger, i turnus eller efter skifteholdsplan, jf. stk. 3.6, betragtes

som skifteholdsarbejder.

Stk. 3 Placering af arbejdstid ved skifteholdsarbejde

§ 15

3.1

I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til

kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virk

somhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er

skriftligt aftalt.

3.2

Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder

i hold med skiftende arbejdstider. Der kan dog arbejdes på faste ar

bejdstider (faste hold) på alle 3 skift, såfremt der er enighed herom.

3.3

Ved tilrettelægning af arbejdstidsplanen skal der på bedst mulig

måde gives skifteholdsarbejdere weekendfrihed.

3.4

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte skifteholdsar

bejders overenskomstmæssige arbejdstid.

3.5

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens drift

kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip

imellem dem.

3.6

Arbejdstiden fastlægges i en arbejdstidsplan, der indeholder en over

sigt over de enkelte vagters placering. Arbejdstidsplanen kan udfor

mes efter 3 forskellige principper:

a. Faste uger: kombination af hele uger med fast ugentlig arbejdstid

på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende.

b. Turnus: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der

gentages løbende over en turnusperiode.

c. Skifteholdsplan: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3.

skift, der fastlægges for en given kalenderperiode.

§ 15

Stk. 4 Normal arbejdstid ved skifteholdsarbejde

4.1

Den normale arbejdstid ved skifteholdsarbejde er afhængig af, hvil

ket af de tre principper for fastlæggelse af arbejdstiden der anven

des:

a. Faste uger: Ved en arbejdstidsplan med hele uger med fast ugent

lig arbejdstid på enten 1., 2. eller 3. skift er den normale ugentlige

arbejdstid:

1. 37 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 1.

skift,

2. 34 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 2. el

ler 3. skift.

Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres

med 1/5 af ugenormen, når en søgnehelligdag, feriedag eller over

enskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.

Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hid

rører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fri

dage, henstår manglende eller overskydende timer som en følge af,

at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end 1/5

af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, placeres disse på andre

arbejdsdage.

I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skrift

lig lokalaftale tages stilling, til hvordan forholdsmæssig reduktion,

der hidrører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige

fridage, håndteres i praksis, herunder at manglende eller oversky

dende timer skal håndteres i en timebank.

Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle tre

skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

b. Turnus: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på

enten 1., 2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige

arbejdstid i hver enkelt turnusperiode:

1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.

§ 15

2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination

af 1. og 3. skift

3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og 3. skift.

Timer ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som

hele fridage i turnusperioden.